Japans gyldne rute

JAPAN REJSER

JAPANS GYLDNE RUTE - 16 DAGES RUNDREJSE PÅ EGEN HÅND

Tokyo - Mt.Fuji, Hakone nationalparken - Kyoto - Hiroshima - Osaka

fra kr. 24.390.- pr pers.

Send forespørgsel



Denne rejse tager jer på en spændende tur gennem Japans kontraster, bjerge og kultur. I vil opleve alt fra storbyens pulserende liv, til den traditionelle kultur i landets gamle hovedstad Kyoto. Japan er et land med en rig og mangfoldig kultur, der er præget af landets lange historie og geografisk beliggenhed. Størstedelen af det japanske kejserrige består af bjerge, men afstanden fra storbyens stress og jag til nogle af højdepunkterne med mere rolige byer og landsbyer i de japanske alper er alligevel kort. 

 

TOKYO

Turen begynder i den pulserende metropol Tokyo, en af verdens mest moderne byer. Her vil I blive forbløffet af storbyatmosfæren og enorme jungle af neonskilte i kombination med de traditionelle kulturelle nuancer. I Tokyo kan I opleve en bred vifte af aktiviteter, der passer til alle smagsnuancer. I kan tage en afslappende cykeltur i parken omkring det kejserlige Imperial Palace, smage på lækre lokal mad og frisklavet Sushi på en byens mange restauranter, gå på opdagelse i et lokalt gademarked eller opleve den japanske kultur på nært hold når I drager dybere ind i den unikke og futuristiske japanske verden.  

Når mørket falder på, kan I stå midt i det mest fascinerende syn, når byens skyline lyser op fra et højtbeliggende observationsdæk. Forkæl jer selv med Michelin-gourmet eller en gåtur ned igennem den snævre Golden Gai-smøgen med de små autentiske izakayaer i Shinjuku.

HAKONE 

Efter nogle spændende dage i Tokyo fortsætter rejsen til Hakone nationalparken, hvor I vil få enestående udsigt til det majestætiske Fuji-bjerg og opleve den unikke japanske gæstfrihed på en traditionel ryokan. 
 
I Hakone nationalparken vil I blive omgivet med fantastisk skønhed, fredfyldt natur, gamle vulkaner og varme kilder (onsen), der er opvarmes naturligt med mineralholdigt vand fra termiske kilder. Historien og oplevelserne i Solens Rige rækker vidt.

KYOTO

Derefter går turen videre til Kyoto, hvor I vil blive omgivet af skønhed og historie i denne kulturelle hovedstad. I Kyoto kan I udforske de mange gamle templer, shinto-helligdomme og smukke zen-haver, samt opleve den unikke kultur i det traditionelle Gion-kvarter, hvor I kan opleve de smukke geishaer og maikoer. Kyotos har et utal af flotte historiske bygningsværker, hvor flere er på UNESCOs verdensarvsliste. De mange mindre gader og stier, gør at byens forskellige kvarterer behageligt også kan opleves på cykel når I skal ud på eventyr og oplevelse i byen.

HIROSHIMA & MIYAJIMA

Byen er i dag kendt som "blomsterne storby", men er mest kendt for sin turbulente historie. I dag er Hiroshima en by dedikeret til fred og forsoning, og denne fredelige atmosfære harmonerer fint med den lille hellige ø Miyajima. Øen er kendt for sin smukke natur og sine mange religiøse seværdigheder, herunder den ikoniske røde torii-port i vandet, et ikonisk billede af Japan.

OSAKA

Rejsen slutter i Osaka, Japans næststørste by. Osaka er en livlig og kosmopolitisk by med venlige gæstfrie indbyggere. Byen er kendt som “Japans mave” for sin rige mangfoldige madscene. Osaka byder på en bred vifte af forskellige oplevelser, lige fra byens stolthed, Osaka borgen, til de livlige og farverige Namba-områder som Shinsekai, Amerikanmura og Dotonbori. Sidst findes der ikke shopping, der kan måle sig med Osakas, noget andet sted i Japan.

I vil rejse rundt i Japan med tog, herunder det berømte højhastighedstog Shinkansen ‘Bullet train’. Det giver jer mulighed for at opleve det bedste af Japan på kort tid. I kan bekvemt nyde udsigten gennem det japanske landskab på vej til den næste destination.

På denne rejse er I helt på egen hånd og følges ikke med andre end jeres eget gode selskab. Japan Rejser, sørger for at arrangere jeres flybilletter, komfortable og centralt beliggende overnatninger samt transporten i Japan. Derudover udarbejder vi et personligt rejseprogram til jeres rejse, som vil tage jer detaljeret gennem selve rejsens logistik og praktik. Det giver jer mulighed for at kunne rette jeres fulde fokus på oplevelsen og eventyret ved at rejse i Japan, også selv om I ikke lige er flydende i det japanske sprog. Hvad I vil besøge og opleve på jeres destinationer, er helt op til jer. Vi tilbyder en række forslag til aktiviteter og udflugter, som I kan tilføje til jeres rejse for at gøre den endnu mere mindeværdig. 

Husk, at vi hos Japan Rejser altid er åbne for at skræddersy rejseprogrammet efter jeres ønsker, så I kan få den perfekte rejseoplevelse.
Tøv ikke med at kontakte os for vores gode råd og yderligere tilpasninger. 

Japan er en unik blanding af det gamle og det nye, traditioner og innovationer, fredfyldt natur og travle byer. Med denne rejse vil I få en god smagsprøve på, hvad Japan har at byde på!


Vi ser frem til at hjælpe jer med jeres drømmerejse til Japan. 


 

I SKAL BESØGE FØLGENDE BYER PÅ JERES 16 DAGES RUNDREJSE:

  •   Dag 1          Afrejse

  •   Dag 2-6:     Tokyo

  •   Dag 6-8:     Hakone nationalparken

  •   Dag 8-12    Kyoto

  •   Dag 12-14  Hiroshima

  •   Dag 14-16: Osaka
     

Vi garanterer en mindeværdig rejse, som vil være samtaleemne i jeres familie i mange år frem. Bliv herunder klogere på rejseprogrammet og de mange opleveler, seværdigheder og enkelte attraktioner.

Send forespørgsel



Dag 1:       Afrejse 

Dagen er endelig kommet! I skal på eventyr i Japan. I flyver fra jeres foretrukne lufthavn i Danmark, med eller uden mellemlanding på vejen. Det er en natflyvning, så sørg for at hvile godt, så I er klar til at opleve alt, hvad Japan har at byde på, når at I lander i Tokyo.

Dag 2:      Ankomst til Tokyo

Når I ankommer, vil I blive mødt af en lokal chauffør i ankomsthallen, efter at I har klaret immigration og told. En komfortabel transfer til jeres hotel er arrangeret fra lufthavnen. I kan sætter jer og slapper af, mens I kører gennem den pulserende japanske storby.  

Tokyo har to store internationale lufthavne: Haneda og  Narita 
Afhængigt af jeres ankomstlufthavn i Tokyo er transporttiden til jeres:

Ca. 1 time fra Haneda Lufthavn
Ca. 2 timer fra Narita Lufthavn

På hotellet venter der jer en Pocket WIFI-router, der er inkluderet i jeres rejse som giver internetadgang i hele Japan.
Velkommen, nu er I klar til at udforske Tokyo!

Indtjekning er normalt fra kl. 15:00 i Japan, men I kan altid få jeres bagage opbevaret i receptionen, hvis I ankommer tidligere. Jeres hotel ligger altid centralt i byen, tæt på tog- eller metrostation, restauranter og butikker.
 

Dag 3:      Tokyo

I vågner op i Tokyo, verdens største metropol og solen stråler fra en blå himmel. Vi foreslår, at I starter med at besøge Meiji-helligdommen, en af de mest berømte shinto-helligdomme i Japan. I bliver budt velkommen af den 12 meter høje torii-port lavet af japanske cypresser, der er 1.500 år gamle. Meiji Jingu-helligdommen blev bygget til minde om kejser Meiji og emmer af ro på trods af de mange turister, der valfarter til stedet hvert år.

Inde i helligdommen kan I skrive små bønner eller ønsker på et stykke papir og binde dem til en bedevæg. Efter at have besøgt helligdommen kan I gå en tur rundt i haven med ikke mindre end 100.000 træer fra hele Japan.

Derefter kan I fortsætte til Harajuku, centrum for Japans subkulturelle teenagekultur, mode og outrerede outfits. Området er kendetegnet ved en hip og moderne atmosfære fyldt med trendy butikker – både eksklusive og vintage samt masser af street food. Et farverigt og livligt kvarter, og det er et fantastisk sted at opleve den unge japanske kultur samt den trendskabende gademode. 

I kan gå ad Takeshita-gaden, der er fyldt med trendy butikker, caféer og restauranter. Kvarteret er et populært sted for cosplay, hvor folk klæder sig ud som deres yndlingsfigurer fra anime, manga eller videospil.

Efter Harajuku kan I fortsætte til Shibuya-kvarteret, en af Tokyos mest livlige bydele. I Shibuya kan I opleve det store Shubuya gadekryds, verdens mest befærdede gadekryds og det mest berømte vartegn i Shibuya. Mængden af de mange store neonskilte og gigantiske videoskærme i gadekrydset er mindst lige så bjergtagende som strømmen af tusindvis af fodgænger over gaden, hver gang lyset bliver grønt i farver og liv. Det er et fantastisk syn og et helt naturligt fotospot, som man ikke må glip af. 

Her findes også Hachiko Memorial Statue, der er et monument over den loyale hund Hachiko, der ventede på sin ejer ved Shibuya stationen i årevis, efter at hans ejer var gået bort. Den bedste udsigt til at se krydset er fra observationsdækket ved Shibuya Sky. Fra observationsdækket kan I se hele byen, både om dagen og om natten.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA  

Halv eller - heldagstur med offentlig transport og privat engelsktalende guide [LINK] 

Madtur i Shibuya i lille gruppe med engelsktalende guide (dag eller aften) [LINK] 

Billetter til Shibuya Sky [LINK] 
 

Dag 4:      Tokyo

Brug denne dag i Tokyo foreslår vi, at I tager til Tsukiji Fiskemarked. Selvom den natlige tunaktion i auktionshallerne nu foregår på et andet sted, kan I stadig opleve det gamle fiskemarked med enorme mængder fisk og skaldyr, de mange restauranter og butikker. Hvis I vil nyde en frokost med friskfanget fisk og skaldyr eller sushi, er Tsukiji Fiskemarked det bedste sted i hele Tokyo.

Fra Tsukiji kan I krydse Tokyo-bugten til Odaiba, en kunstig ø. Et af højdepunkterne er TeamLab Planets. Denne unikke moderne og interaktive udstilling kombinerer lys, vand og andre overraskende elementer, der helt sikkert have en effekt på jeres krop og sjæl. En verdensklasse oplevelse

Herefter kan I afslutte dagen i det eksklusive Ginza-område, her finder I Tokyos mest luksuriøse shopping område. Med alt hvad hjertet begærer fra designertøj til elektronik i den absolutte high-end-klasse. Ginza-området er meget mere end mode. Her er også mange gallerier, hvor kunstinteresserede kan udforske kunst fra Japan og resten af verden.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA

Madtur i Tsukiji i lille gruppe med engelsktalende guide [LINK]

Madlavningskursus i Tsukiji [LINK]

Billetter til TeamLab Planets [LINK]

Dag 5:      Tokyo

Brug jeres sidste dag i Tokyo til at udforske endnu en bydel af den japanske hovedstad. Tag metroen til det charmerende Asakusa, hvor en atmosfære med gamle templer fra Tokyos helt gamle dage overlever.  
 
Start med at besøge Asakusas hovedattraktion er Sensoji Temple, et populært buddhistisk tempel, et af Tokyos ældste og mest berømte templer. Templet er bygget i det 7. århundrede og er omgivet af en livlig shoppinggade, Nakamise-dori, hvor I kan finde traditionelle souvenirs og lokale snacks.

På den anden side af Sumida-floden kan I ikke gå glip af det imponerende Tokyo Skytree. Med en højde på 634m er det Japans højeste bygning. Fra observationsdækkene 350 og 450 meters højde. De er de højeste observationsdæk i Japan, og fra dem kan I se skyskrabere og menneskemylder, så langt øjet rækker. Tag derop om aftenen, hvis I vil se byen iklædt i millioner af lys som små, flakkende ildfluer under jer.

Eftermiddagen kan I bruge på at lære mere om sumo-sporten, der er en af Japans mest populære sportsgrene. I Ryogoku kvarteret kan I besøge Kokugikan, stadionet hvor sumo-turneringen afholdes 3 gange om året (i januar, maj og september), samt det gratis sumo-museum med interessante oplysninger om denne unikke sport.  
 
Hvis I heldige, kan I måske endda se nogle sumobrydere træne i en af de lokale sumo-stalde, hvor de bor og træner.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Billetter til Tokyo Sky Tree [LINK] 

Billetter til sumo-turnering (januar, maj og september) [LINK] 

Besøg en sumo-dojo og se sumobryderne træne [LINK] 

 

Dag 6:      Tokyo - Hakone

I dag skifter I fra det pulserende liv i storbyen med neonskilte til naturens rigdom og masser af afslapning i Hakone Nationalpark. Hakone er et smukt område, der ligger vest for Tokyo. Nationalparken er kendt for sit fascinerende landskab, spektakulære udsigt til det ikoniske Mount Fuji og utallige varme kilder(onsen), der siges at have helbredende egenskaber for både krop og sjæl. 

Vi har inkluderet et Hakone Free Pass, der giver jer adgang til det direkte tog fra Tokyo samt transport lokalt rundt i Hakone Nationalpark: lokale tog, busser, svævebaner og endda en bådtur på¨Ashi-søen. Turen fra Tokyo tager mellem 1-1.5 time, afhængigt af beliggenheden af jeres overnatningssted i Hakone Nationalparken.

Her vil I have jeres ophold på en traditionel ryokan, et japansk gæstgiveri, hvor I får fuld forplejning på japansk manér. Ryokan er kendte for at forkæle sine gæster med bedre japansk kogekunst. I vil bo enkelt med et værelse i japansk stil, i henhold til den japanske kultur med et gulv af tatamimåtter. Afhængigt af ryokanen, kan sovearrangementet variere. I de mest traditionelle ryokans vil personalet rede op til natten med futonmadrasser på tatamimåtterne. I mere moderne ryokans er det almindeligt med en permanent opsats i gulvet med madrasser på.

Alle ryokans og hoteller i Hakone har adgang til varme kilder (onsen), så dette er jeres chance for at opleve denne afslappende japanske tradition.

Jeres ophold inkluderer også halvpension ved aftensmad med: traditionel japansk kaiseki-middag med lækre retter lavet af friske lokale råvarer, der passer til årstiden, samt en japansk morgenmad.

 

Dag 7:      Hakone

Efter morgenmaden har I en hel dag til at udforske Hakone nationalparken på egen hånd. Takket være jeres Hakone Free Pass og det fine transportnetværk i nationalparken har I mulighed for at se meget på en dag.

Vi vil gerne foreslå, at I starter dagen med at besøge Owakudani. Dette område ligger omkring et krater, der blev dannet under det sidste udbrud af Mount Hakone for omkring 3000 år siden. I dag er det meste af området en aktiv vulkansk zone, hvor I kan opleve svovlholdige dampe, varme kilder og varme floder.

Derefter kan I fortsætte med svævebanen til Togendai, der ligger ved bredden af Ashi-søen. Herfra kan I tage en hyggelig bådtur på søen og nyde udsigten med Mount Fuji i horisonten. Dette er det karakteristiske billede fra Hakone. Tøv ikke et sekund når de drillende skyer åbner for det perfekte billede af det ikoniske Fuji-yama – Japans uofficielle vartegn.

Hvis tiden tillader det, er der også i Hakone nogle verdensklassemuseer. Hakone Open Air Museum er et unikt sted med forskellige sektioner og udstillingsrum både udendørs og indendørs. Det er hjemsted for en samling skulpturer fra både japanske og internationale kunstnere, herunder en udstilling med Picasso-værker. Parken omkring museet er prydet med mange skulpturer, så det er et ideelt sted at gå tur og nyde naturen.

Husk at vende tilbage til jeres ryokan i god tid for at nyde endnu en aften og nat med onsen, afslapning og det vidunderlige køkken.

 

Dag 8:      Hakone - Kyoto

Om morgenen begiver I jer ud af Hakone Nationalparken til Odawara Station, hvorfra I vil rejse med det verdensberømte højhastighedstog, Shinkansen, også kendt som “Bullet train”. Med en imponerende hastighed på 300 km/t forbinder Shinkansen Japans største byer, fra nord til syd. Det er et symbol på Japans højteknologiske udvikling, og kombinationen af den hurtige togtur og det grønne landskab, der suser forbi udenfor vinduet, vil give jer en helt speciel rejseoplevelse. I tilbagelægger de lige over 500 kilometer til Kyoto på lige over 2 timer? Ja, det er muligt. Læn jer tilbage og nyd udsigten til Fuji-bjerget og landskabet, der passerer forbi i farten.

Ved jeres ankomst til Kyoto tager I til jeres hotel enten med offentlig transport eller taxa. Vores hoteller er altid centralt beliggende i nærheden af tog- eller metrostationer, restauranter og butikker. Indtjekning er normalt tilgængelig fra kl. 15:00. Hvis I ankommer tidligere til hotellet, er det muligt at efterlade jeres bagage i receptionen.

Fra guldbelagte templer og yndefulde geishaer til kunst og arkitektur af højeste kaliber er Kyoto Japans kulturelle centrum. Byen er verdenskendt for sine mange templer og helligdomme, så I vil ikke have problemer med at finde noget at udforske.

I kan bruge jeres første eftermiddag i Kyoto på at besøge Nijo-borgen. Denne tidligere Kyoto-residens for shogunen består af flere bygninger, hvoraf nogle er åbne for offentligheden. Komplekset er omgivet af grønne områder, haver og kirsebærtræer, hvilket gør det til et højdepunkt at besøge, især om foråret.

Når aftenen kommer, vil det ikke være svært at finde et sted at spise i Kyoto, men vi vil gerne foreslå Pontocho, et smukt område med smalle gader og mange forskellige typer restauranter, der passer til enhver pengepung.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Madtur - Pontocho Kyotos gamle gader [LINK] 

Dag 9:      Kyoto

Slå øjnene op i Kyoto, Japans kulturelle hovedstad. Start dagen med en slentretur gennem Ninenzaka Street, en smuk gade med ældgamle brosten, der vidner om tusindvis af års historie. Gå op og ned ad de ikoniske trapper, der emmer af nostalgi. Ninenzaka-gaden fører til Kiyomizu-dera-templet, også på UNESCOs verdensarvsliste. Templet er bygget af datidens dygtigste håndværkere uden brug af et eneste søm, og det er karakteriseret ved et vandfald i midten, der udspringer fra et nærliggende bjerg.

Fortsæt så dagen med at besøge Ginkaku-ji Temple, også kaldet Sølvpavillonen. Dette Zen-buddhistiske tempel er også på UNESCOs verdensarvsliste og ligger smukt midt i en japansk have. Nyd havens rolige atmosfære med både sø, snoede stier og udsigtspunkt.

Fra Ginkaku-ji-templet kan I gå langs Tetsugaku no michi (Filosofstien). Rejser I om foråret når kirsebærtræerne blomstrer, er alléen et perfekt sted at opleve det lyserøde tæppe af blomster. Gå langs den to kilometer lange allé, indtil I når et andet tempel, Nanzen-ji. Det er et af de vigtigste Zen-templer i hele Japan.

Et besøg på Nishiki-markedet er også et højdepunkt. Dette livlige detailmarked, der er kendt som "Kyoto's Kitchen", er specialiseret i alt madrelateret, såsom frisk fisk og skaldyr, råvarer, knive og køkkengrej, og er et fantastisk sted at finde årstidens fødevarer og Kyoto-specialiteter såsom japansk slik, pickles, tørret fisk og skaldyr og sushi.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Madtur - Smag på Nishiki markedet [LINK] 

Smukke og historiske Kyoto - Heldagstur på cykel [LINK] 

Teceremoni i et autentisk machiya-hus [LINK] 

 

Dag 10:      Kyoto

I dag anbefaler vi, at I oplever Tenryu-ji-templet, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er det mest betydningsfulde buddhistiske tempel i Kyoto. Templet har været udsat for både krige og brande gennem årtierne, og det er derfor kun templets have, der står i sin originale form. Den smukke landskabshave er et pragteksemplar omgivet af klipper, fyrretræer og bjerge i horisonten.

Derefter kan turen gå til én af Kyotos mest berømte attraktioner – Sagano Bambusskov. Her træder I ind i en anden verden med stribevis af bambusrør, der svajer side om side. Når vinden tager fat i rørene, opstår en særlig fløjtelyd, som skaber en fortryllende stemning, der er taget ud fra et eventyr.

Som eftermiddagens sidste stop foreslår vi det Zen-buddhistiske Kinkaku-ji-templet, også kaldet Guldpavillonen er også på UNESCOs verdensarvsliste. Det guldbelagte tempel er et af Japans mest populære buddhistiske templer og indkapsler Japan på ikonisk vis.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Madtur - Bambusskoven og buddhistisk frokost [LINK] 

Gyldne Kyoto - Halvdagstur på cykel [LINK] 

Dag 11:      Kyoto

På denne dag foreslår vi, at I tager til den sydlige del af Kyoto. Besøg først den berømte Shinto-helligdom Fushimi Inari-helligdommen. Shinto er navnet på Japans oprindelige religion og er den mest fremtrædende i landet sammen med buddhisme. Fushimi Inari er Kyotos mest populære helligdom, hvor tilhængere fra hele landet kommer for at bede. Den er vidt berømt for sine tusindvis af røde torii-porte, som skaber et stisystem bag hovedbygningerne. Stierne fører ind i en skov ved det hellige 233 meter høje bjerg Inari, som også hører til helligdommen.

Sightseeing kan gøre enhver tørstig, så fortsæt til byens legendariske sake-område kaldet Fushimi. Her kan I få et sjældent indblik i sakes verden på forskellige bryggerier. Sake er en japansk gæret risvin med en alkoholprocent på omkring 15-20.

Om eftermiddagen kan I rejse med tog (ca. 45 min.) til Japans første hovedstad: Nara. På grund af dens historiske betydning er byen stadig fuld af kulturelle skatte, herunder nogle af Japans ældste og største templer. Todai-ji Temple er ikke at gå glip af; den har stadig rekorden som verdens største træbygning. Den massive bygning huser en af Japans største bronze Buddha-statuer. De fleste af Naras attraktioner er placeret i og omkring Nara Park. Parken er hjemsted for hundredvis af fritgående tamme shika-hjorte. Betragtet som gudernes budbringere, er Naras mange shika-hjorte blevet et symbol på byen og er endda blevet udpeget som en naturskat.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Halvdagstur til Nara [LINK] 

Fushimi Inari - Halvdagstur på cykel [LINK] 

 

Dag 12:      Kyoto - Himeji - Hiroshima

I dag vil vi anbefale at tage afsted mod Hiroshima fra morgenstunden. Efter en lille time med Shinkansen kan I gøre stop i Himeji på jeres vej mod Hiroshima. I Himeji finder I den storslåede Himeji borg, også kendt som "White Heron Castle" på grund af sit elegante, hvide udseende. Den er almindeligvis betragtet som Japans mest spektakulære borg for sin imponerende størrelse, skønhed og sit velbevarede, komplekse borgområde. Den er aldrig blevet ødelagt af krig, jordskælv eller brand og har overlevet frem til i dag som en af landets tolv originale slotte.

Fra Himeji tager Shinkansen jer videre til Hiroshima på cirka 1 time. På trods af sin tragiske historie er byen nu et pulserende og vigtigt centrum i det vestlige Japan. I Hiroshima vil I opleve en almindelig storby med skyskrabere, smukke parker, kunstmuseer og meget andet. Byen er blomstret op og byder på en masse mindeværdige aktiviteter for store som små.

Men fortiden forsvinder aldrig ud i glemslen – og midt i byen ligger den enorme Fredspark med forskellige mindesmærker og Fredsmuseet til minde om atombombens konsekvenser.

Ved parken ligger det mest kendte bygningsværk i Hiroshima: Atombombe-kuplen – den eneste eksisterende bygning, der står tilbage efter bombningen. Et spektakulært syn, taget i betragtning, at alt i en radius på to kilometer blev tilintetgjort. Den er derfor at finde på UNESCO's verdensarvsliste. Hiroshima Orizuru Tower ligger ved siden af Atombombe-kuplen. Det 50 meter høje tårn er en af de få høje bygninger omkring Fredsparken og byder på en fantastisk udsigt over omgivelserne, inklusive den mindre almindeligt sete udsigt over kuplen fra oven.

Fredsmuseet kortlægger Hiroshimas historie og fremkomsten af atombomben. Museets hovedfokus er dog på begivenhederne den 6. august under 2.verdens krig: bombekastningen og resultatet af menneskelig lidelse. De personlige oplysninger, der vises, kan være svære at se. Museet indeholder nogle meget stærke billeder og historier, der tjener til at minde os om, at vi ikke skal tage fred for givet.

Om aftenen tager I ud til Okonomimura (Okonomiyaki-landsby). Her finder I over 25 restauranter, der serverer den berømte Hiroshima-ret: Okonomiyaki, en type japansk velsmagende pandekage, fyldt med kød eller skaldyr, kål, nudler og toppet med en lækker sauce.
 

Dag 13:      Hiroshima - Miyajima

Når I er i Hiroshima, bør I bestemt ikke gå glip af at opleve den hjertevarme hellige ø Miyajima. Beliggende omkring  en time fra byens centrum (med tog og færge), har denne ø en af Japans mest berømte vartegn: den gigantiske røde torii-port, som ved højvande ser ud til at flyde på vandet. Torii-porten er en del af Itsukushima-helligdommen som er ret unikt, fordi det er bygget over vandet.

Hvis I har lyst til at være aktive, har Miyajima mange vandrestier. Nogle af dem fører til toppen af øens Mount Misen, hvorfra man får en vidunderlig udsigt over øen og Seto Indlandshav. Der er også mulighed for mere bekvemt at hoppe ombord på kabelbanen til toppen af Mount Misen. Ligesom i Nara er der også her de næsten tamme shika-hjorte på øen, der har vænnet sig til mennesker. Om dagen vandrer shika-hjortene rundt på de samme steder som de øens besøgene, og om aftenen sover de langs vandrestierne. Husk at lyne lommer og tasker, ellers kigger shika-hjortene selv hvad som heri gemmer sig af gode sager! 

Hvis I kan lide at spise østers og ål, så er Miyajima et perfekt sted. Regionen er faktisk berømt for sine østers. Østersene og ålene serveres grillet sammen med forskellige krydderier, herunder olivenolie, sojasauce, citronbåde og ponzusauce.

Dag 14:      Hiroshima - Osaka

I dag er det tid til at forlade Hiroshima og begive jer videre til Osaka, Japans næststørste storby. Om formiddagen rejser I med Shinkansen. Som I nu kender det, så er der fart på, de cirka 300 kilometer tilbagelægges på lige omkring halvanden time med Shinkansen!

I ankommer til Osaka jeres sidste stop på rejsen. Osaka har været et vigtigt økonomisk centrum i mange århundreder. Byen er ofte overset af turister til fordel for Kyoto, men metropolen har mange interessante seværdigheder. Osaka er en storby med et pulserende liv og livlig farverig atmosfære. Byen der er kendt for sin venlige og uformelle atmosfære. Der går ikke længe før man føle sig hjemme i byen.

Jeres hotel ligger i hjertet af Namba-distriktet, det livligste i Osaka med en bred og alsidige scene af street food, fyldt med lækre lokale specialiteter. Det ikoniske Dotombori er nok Osakas mest farverige vartegn. Her findes I et overvældende udbud af restauranter, butikker og underholdningssteder. Shoppingområdet Shinsaibashi som I størrelse og mængde kan køre enhver hærdet shopper i knæ.  

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Halvdagstur med Osaka borgen og snacks i Dotonburi

Madtur - Dotonbori, street food og neonlys [LINK] 

 

Dag 15:      Osaka

Osaka er Japans næststørste storby efter Tokyo og har været et vigtigt økonomisk centrum i mange århundreder. Byen er ofte overset af turister til fordel for Kyoto, men metropolen har mange interessante seværdigheder.

Nyd morgenen og jeres sidste fulde dag i Japan. Vi kan anbefale et besøg på Osaka borgen som er et imponerende syn, der troner over byens skyline. Borgen er omgivet af sekundære citadeller, porte, tårne, imponerende stenmure og voldgrave. Stien rundt om borgen er et dejligt sted at gå tur.

Om eftermiddagen kan I efter at have nydt den smukke Osaka borg fortsætter du til det bemærkelsesværdige Umeda Sky Building. Denne futuristiske struktur tilbyder en imponerende panoramaudsigt over byen fra sit observatorium, der tager pusten fra dig. Herfra kan du lade dit blik vandre over Osakas skyline, mærke byens pulserende energi og beundre den enestående sammensmeltning af gammel og moderne arkitektur.

Efter en dag med sightseeing er det nu tid til I vender tilbage til Osaka for at nyde en sidste shopping tur, før jeres rejse slutter.

FORSLAG TIL AKTIVITETER OG UDFLUGTER SOM KAN BOOKES HJEMMEFRA 

Madtur - Osakas 'køkken' Kuromon markedet [LINK] 

 

Dag 16:      Hjemrejse

I dag går turen hjem til Danmark igen.

Om morgenen bliver I mødt af en chauffør, der transporterer jer til Kansai eller Itami Lufthavn. I stiger ombord på flyet med kufferten og hjertet fyldt med uforglemmelige minder fra overdådige og kejserlige Japan.

また会いましょう日本 (På gensyn Japan). 

Prisen inkluderer: 

Flybillet Danmark – Tokyo / Osaka – Danmark på økonomiklasse 

Flyskatter og afgifter 

4 nætter på vestligt hotel i Tokyo, uden måltider 

2 nætter på japansk ryokan i Hakone, med halvpension (middag og morgenmad) 

4 nætter på vestligt hotel i Kyoto, uden måltider 

2 nætter på vestligt hotel i Hiroshima, uden måltider

2 nætter på vestligt hotel i Osaka, uden måltider 

Transfer fra Narita eller Haneda Lufthavn til hotel i Tokyo (i delt taxa)

Transfer fra hotel i Osaka til Kansai eller Itami Lufthavn (i delt taxa) 

3-dages Hakone Free Pass (per person) 

Pladsreservation fra Shinjuku (Tokyo) til Hakone med eksprestog, 2. klasse (i forbindelse med Hakone Free Pass)

Togbillet fra Odawara til Kyoto med Shinkansen, 2. klasse inkl. pladsreservation.  

5-dages Kansai Hiroshima Area Pass, 2. klasse 

Pocket WIFI Router for 15 dage 

*ICOCA-kort til lokal transport (med kredit på JPY 2.500) (per person)  

Bidrag til rejsegarantifonden 

 

Prisen inkluderer ikke: 

Andre måltider 

Lokal byskat, som skal afregnes lokalt 

Valgfrie udflugter eller aktiviteter 

Rejseforsikring 

 

*ICOCA-kort; er et rejsekort (IC-Card) og en betalingsform til primært offentlig lokal transport, såsom metro, tog og bus. Det kan også bruges som et debit-betalingskort i taxaer eller endda i supermarkeder. I kan løbende indbetale ny saldo på jeres ICOCA-kort på alle tog- & metrostationer i Japan. I kan også få udbetalt restsaldo på jeres kort på betjente stationer ved endt ophold i Japan.

Priser:

 

Japans gyldne rute

 

Kategori:

Tosengsværelse

Enkeltværelse

Standard:

24.390

32.890

Superior:

Forventelig merpris i denne sæsonperiode:

33.490

40.490

Mellemsæson: 

+1.000 ~ 3.000

+1.000 ~ 3.000

Højsæson:     

+3.000 ~ 5.000

+3.000 ~ 5.000

 

 

 

Mellemsæson i Japan er ca. 16. – 25. april, 25. juni – 31. juli og 01. september – 15. november.
Højsæson i Japan er ca. 15. marts – 15. april, 25. april – 10. maj og 01. – 31. august.

Alle priser er per person i delt tosengsværelse .
Alle priser er estimeret priser, og kan variere meget og betinget af pladssituationen på fly og hotel mv.

Japan er et meget efterspurgt rejsemål, derfor anbefaler Japan Rejser at I bestiller jeres rejse i bedst mulige tid.
Erfaringsmæssig opnås den mest fornuftige pris, ved bestilling ikke senere end 8-9 måneder før afrejse.
Bestil i særlig god tid såfremt I planlægger udrejse i forbindelse med Sakura(kirsebærtræernes blomstring), påske-, sommer- og efterårsferie.  
Betinget af efterspørgslen i Japan, det aktuelt ledige og tilgængelige kan priserne nemt varierer kr. 2.000-5.000 per person.
Japan Rejser tilbyder naturligvis altid det bedst mulige og interessante til mest attraktive pris. 

HAR DU SPØRGSMÅL TIL JAPANS GYLDNE RUTE?

53 89 39 90info@japan-rejser.dk